Jonas Wind åbner for skifte: Wolfsburg-fans holder vejret
Det store tyske medie Bild har i dag udgivet en artikel om Jonas Wind og hans lige nu usikre fremtid i Wolfsburg. Mediet skriver, efter Wolfsburgs 5-1 sejr, hvor Jonas Wind bidrog med 1 mål og 1 assist, at det vil være særdeles smertefuldt for klubbens fans, hvis danskeren skulle forlade den tyske ‘ulveflok’.
Bild spurgte Wind efter kampen, om han planlægger at afslutte den nuværende sæson i Wolfsburg, hvortil danskeren svarede: “Jeg ved det ikke.”
I sit svar understregede danskeren også, at han er glad for at være i Wolfsburg, især når han er blandt trænerens 11 foretrukne spillere i startopstillingen:
“Jeg er glad for at være i Wolfsburg. Og når jeg spiller fodbold som en del af startopstillingen, er jeg meget glad. Efter to sejr er alt godt.”
I de to sejre som Jonas Wind refererer til, er angriberen startet inde, hvilket på trods af hans status som holdets topscorer, blot er 7. og 8. gang som starter i 15 Bundesliga-kampe.
Den danske landsholdsangriber har i den indeværende Bundesliga-sæson bidraget med 7 mål og 2 assists samt været en afgørende faktor for Wolfsburgs kvartfinaleplads i pokalturneringen, hvor han i 3 kampe har lavet 2 mål og 1 assist.
Jonas Wind - Sæsonstatistik for alle turneringer
Sæson | Klub | Kampe | Mål | Assists |
---|---|---|---|---|
24/25 | VfL Wolfsburg | 18 | 9 | 3 |
23/24 | VfL Wolfsburg | 37 | 12 | 8 |
22/23 | VfL Wolfsburg | 26 | 6 | 0 |
21/22 | VfL Wolfsburg | 14 | 5 | 1 |
21/22 | FC København | 28 | 10 | 6 |
20/21 | FC København | 32 | 17 | 8 |
19/20 | FC København | 19 | 10 | 4 |
18/19 | FC København | 25 | 6 | 6 |
17/18 | FC København | 11 | 2 | 1 |