Stor ombygning-Arsenal vil skille sig af med to midtbanestjerner!
Arsenal har de seneste par år genvundet status som tophold i England og Europa. Det skyldes især træner Mikel Arteta, der har fået opbygget et konkurrencedygtigt hold, der kan kæmpe med mod de helt store hold.
Problemet er bare, at trofæerne stadig har været fraværende siden 2020, hvor Arteta vandt en FA Cup helt i starten af sin tid som træner for The Gunners.
Chancen for at vinde sølvtøj denne sæson blev i sidste uge også formindsket markant, da man røg ud af FA Cuppen og tabte 0-2 til Newcastle i første opgør af 2 i Carabao-Cup semifinalen.
Derfor vil Arteta ifølge mediet TeleFootball begynde at ombygge midtbanen, da det netop er her man har opfanget et generelt problem. Det kan meget vel gå ud over de to Arsenal midtbanemænd Jorginho og Thomas Partey som Arsenal ifølge mediet vil skille sig af med.
Jorginho og Thomas fungerer begge bedst på den defensive midtbane, akkurat som Declan Rice, hvilket af og til godt kan give Arsenal midtbanen et noget defensivt udtryk, skulle en eller begge være på banen.