LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Brøndby kan snart stå med store problemer og få rigtig travlt

Frederik Alves og Mathias Kvistgaarden ligner spillere, som allerede her i januar kan blive solgt videre for pæne beløb.

I går dukkede tyrkiske Trabzonspor angiveligt op med et bud på over 2 millioner euro for Brøndbys forsvarsklippe Frederik Alves. 

Spilleren ligner et godt bud på et salg her i januar, da klubben vil kunne tjene godt på ham - og så udløber Alves' kontrakt i øvrigt i sommeren 2026. 

Mathias Kvistgaarden er også meget varm ude på transfermarkedet. Celtic og Frankfurt nævnes som interesserede. Et bud kan blive så stort, at Brøndby ikke siger nej. 

Det efterlader den nye fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, med nogle huller at udfylde, så træner Frederik Birk kan tage kampen op om både mesterskab og pokaltitel i foråret:

  • En ny central forsvarer, hvis Frederik Alves tager væk. Man har pålidelige Jacob Rasmussen og Jordi Vanlerberghe. Derudover kan der blive brug for en stærk mand til, da hverken Lauritsen eller Tshiembe har vist sig som succeser i Brøndby IF. 
  • En ny venstre back må også stå højt på listen. Man har kun omskolede Marko Dickovic på positionen. Derudover kan offensive Clement Bischoff naturligvis rykkes ned. 
  • En central midtbanespiller ville også pynte. Hvis man kan finde en naturlig defensiv midtbanespiller til holdet, vil man nok sende et bud afsted. 
  • Tager Mathias Kvistgaarden væk her i januar, ser angrebet også noget tyndt ud. Man har garderhøje Mileta Rajovic på leje. Derudover til nøds Filip Bundgaard til positionen. Ohi er væk, så der skal fyldes et hul ud efter Kvistgaarden.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder