Manchester City har ikke lagt skjul på, at de gerne vil forstærke holdet her i januars transfervindue, og de kigger lidt bredt på alle positioner.
Fichajes skriver, at Juventus’ venstre back Andrea Cambiaso er på blokken i Manchester City, men det er angiveligt ikke kun den engelske storklub, der er interesseret i ham.
Mediet skriver nemlig også, at Real Madrid er interesseret i den 24-årige italienske landsholdsspiller, og der kan derfor komme lidt af en budkrig mellem de to store klubber.
Cambiaso har været i Juventus siden 2022, hvor de købte ham i Genoa, og han har udviklet sig til en stor stjerne på holdet, hvor han især i denne sæson har spillet en stor rolle.