Premier League-klub er presset: Nu vil de købe Marcus Rashford
Marcus Rashford kan havne i London, hvis han forlader Manchester United her i januar.
Alt tyder på, at Marcus Rashford er på vej væk fra Manchester United, hvor han ikke længere spiller nogen rolle, efter Ruben Amorim blev manager.
Der er flere klubber, der har været sat i forbindelse med Rashford. Både engelske klubber, men også ude i Europa har Barcelona, AC Milan og Dortmund været nævnt som interesseret i ham.
Hvis Rashford ønsker at blive i Premier League, har han angiveligt fået en ny mulighed nu. The Telegraph skriver nemlig, at West Ham er interesseret i at hente den engelske stjerne.
Klubben fra London skulle være klar til at købe Rashford, fordi de er ret presset over, at to af deres offensive profiler, Michael Antonio og Niclas Füllkrug begge sidder ude med længerevarende skader.