Supercomputer peger på Arsenal som favoritter til to store trofæer
De seneste sæsoner er Arsenal sluttet på andenpladsen i Premier League, og de er for alvor tilbage i toppen af engelsk fodbold igen.
I sidste sæson kom de også helt frem til semifinalen i Champions League, hvilket også viser, at den engelske storklub igen skal tages alvorligt i europæisk fodbold.
Arsenal havde også et travlt transfervindue denne sommer, hvor de brugte en del penge på at forstærke deres hold, så de har bedre muligheder for at lave endnu bedre resultater i denne sæson.
Starten på sæsonen har også været fin for Arsenal, der efter syv runder ligger nummer et i Premier League med 16 point, og i Champions League har de vundet deres første to kampe i ligaspillet.
Opta har haft deres supercomputer til at kigge på, hvem der er favoritter til at vinde både Premier League og Champions League i denne sæson, og den peger på Arsenal i begge turneringer.
Supercomputeren mener, at der er 44% chance for, at Arsenal vinder Premier League, og at der er 18% chance for, at de vinder Champions League.