Barca-spiller afslører: 'Håber ikke de får brug for mig til El Clásico'
Der er ingen tvivl om, at den aldrende polske målmand, Wojciech Szczesny, har fundet sin overmand i denne sæson i form af Joan Garcia, der vogter FC Barcelona-målet.
Men for tiden er den unge spanske keeper skadet efter en nylig knæoperation, og derfor har Szczesny stået på det seneste. Polakken håber alligevel ikke at spille det kommende El Clásico, da han håber på, at Garcia er retur i Barca-målet. Han siger bl.a. følgende til Mundo Deportivo:
“Jeg håber, de ikke har brug for mig, for jeg håber, at Joan hurtigt kan komme sig over skaden. Jeg ved, hvad min rolle er i denne sæson, og for mig vil min største succes være, at Joan Garcia får en fantastisk og succesfuld sæson”.
35-årige Wojciech Szczesny har kontrakt med FC Barcelona frem til sommeren 2027.