LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Drastiske ændringer på vej i Barcelona

Efter nederlagene til Paris Saint-Germain og Sevilla overvejer Barcelonas træner Hansi Flick at ændre taktisk kurs. Ifølge Mundo Deportivo arbejder den tyske træner på en plan, hvor Marcus Rashford skal rykkes ind som central angriber for at styrke presset fra fronten.

Flick ønsker at bruge Rashford som nier med Raphinha på venstrekanten, Lamine Yamal på højre og Fermín López i en mere offensiv midtbanerolle. Alle tre sidstnævnte er dog ude med skader, og derfor er det uvist, hvornår planen kan føres ud i livet.

Barcelonas håb er, at de vender tilbage efter landskampspausen, men Flick vil undgå at fremskynde deres comeback af frygt for tilbagefald. Han og trænerstaben vurderer, at holdets nuværende problemer især skyldes manglende intensitet og pres i forreste kæde – noget, forsvarsspilleren Pau Cubarsí også påpegede efter nederlaget til Sevilla.

Selv om Flick fortsat har tillid til det system, der bragte succes i sidste sæson, erkender han, at mindre justeringer er nødvendige for at få Barcelona tilbage på sporet. Rashfords nye rolle kan blive et centralt element i forsøget på at genfinde energien i presspillet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder