Manchester United forhandler allerede med Bayern München-profil
Manchester Uniteds rutinerede forsvarsspiller Harry Maguire har kontraktudløb efter denne sæson, og hvad der skal ske med ham til den tid, vides endnu ikke.
Den engelske storklub vil angiveligt gerne forlænge hans kontrakt, men de vil samtidig have ham til at gå ned i løn, så om det kommer til at ske, er endnu svært at sige.
Samtidig er United dog også på udkig efter potentielle erstatninger for Maguire, og her har de kastet deres interesse på Bayern Münchens franske forsvarsspiller Dayot Upamecano.
Franskmanden har kontraktudløb efter denne sæson, og han kan derfor skifte på en fri transfer. Det tyske medie Bild skriver endda, at United og Upamecano allerede forhandler, og at de skulle være enige om spillerens grundløn i en potentiel kommende aftale.
Mediet skriver dog også, at Bayern München stadig er interesseret i at forlænge Upamecanos kontrakt, og stadig arbejder på at få det til at ske.