LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Hold da helt op: Lazio vil score kassen på at sælge Gustav Isaksen til januar

Gustav Isaksen kan måske godt begynde at finde flyttekasserne frem.

Gustav Isaksen har muligvis udsigt til at skulle finde en ny klub i det kommende transfervindue i januar.

Det skriver den italienske avis La Repubblica, som peger på, at danskeren skal være med til at skaffe dem midler til at handle for.

Sammen med Christos Mandas skal de eftersigende kunne rejse et stort millionbeløb, så de kan få fingrene i den nu 34-årige og klubløse offensivspiller Lorenzo Insigne samt Fiorentina-backen Fabiano Parisi.

Mens Mandas for tiden er backup for Provedel, så er det givetvis ikke her, at Lazio skal regne med at score kassen. Derimod ser det anderledes ud med forventningerne til et salg af Gustav Isaksen.

Der bliver nemlig peget på, at de regner med at kunne sælge danskeren for mellem 150 millioner kroner og 190 millioner kroner.

Mandas menes at kunne sælges for mellem 70 millioner kroner og 100 millioner kroner, hvis det ender rigtig godt for dem.

Gustav Isaksen skiftede i sommeren 2023 fra FC Midtjylland til Lazio, hvor han siden har spillet 88 kampe med ni mål og 10 assister til følge for den blonde kantspiller.

På det seneste har det dog ikke været nemt for ham, da han i begyndelsen af sæsonen var ramt af kyssesyge, men det er nu noget, som han er kommet over.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder