Runarsson er glad for FCK-skifte
FCK har haft et lille problem på målmandsposten, da den unge Theo Sander sidder ude med en skade, og de har derfor manglet en til at være gardering for Kamil Grabara.
Ham har de nu fundet, og det er en god kending af Superligaen, da de har hentet den islandske målmand, Runar Alex Runarsson, der har været på kontrakt i Arsenal, og senest har været udlejet til Cardiff.
Tidligere på dagen fik islændingen ophævet sin kontrakt med Arsenal, og han kunne derfor skifte frit til FCK, der har givet ham en kontrakt til sommeren 2027.
- Jeg kender klubben, byen og ligaen rigtigt godt og ved, at det er en stor klub, jeg kommer til. Jeg ser meget frem til at blive en del af truppen og samarbejdet i målmandsteamet og med Kim Christensen, hvor jeg vil gøre alt for at hjælpe og presse de andre keepere, siger Runarsson til FCK's egen hjemmeside.