LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Peter Schmeichel fik æren 25/4 2001: Bliver 7/6 2025 tidspunktet for Kasper?

Testkampen mod Nordirland kan blive Kasper Schmeichels testimonial på det danske landshold.

Mads Hermansen og Filip Jørgensen banker mere end alvorligt på til posten som førstemålmand på det danske landshold. 

Kasper Schmeichel er trods alt blevet 38 år og har spillet i en længere årrække i rødt og hvidt. 

Læg hertil, at der venter to juni-testkampe, hvor Brian Riemer kan se både Mads Hermansen og Filip Jørgensen bedre an. 

Som far så søn?

Kaspers far, Peter Schmeichel, blev i sin tid hyldet med en testimonial i Parken, da Morten Olsen var landstræner. 

Det samme kan blive tilfældet for sønnen Kasper Schmeichel. Hvis han da selv er med på den. 

Slovenien var modstanderen, da Peter Schmeichel sagde farvel på det danske landshold den 25. april, 2001. ‘The Great Peter’ blev dog ikke erstattet af sin direkte afløser, da han til stående ovationer blev skiftet ud efter 65 minutter. 

Kuriøst nok tog en anden ældre herre over i den kamp - nemlig den nuværende fodboldekspert på TV, Peter Kjær.

Thomas Sørensen var herefter førstemålmand på Morten Olsens landshold i en årrække. 

Vi må se, om Brian Riemer tager den svære samtale med Kasper Schmeichel indenfor en overskueligt fremtid. 

Tidspunktet for et skift på målmandsposten er i hvert fald ikke helt dårligt. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder