Paradoks: Newcastle er en af de rigeste klubber i verden, men det økonomiske spring til "Big 6" har aldrig været større
Det er virkelig spændende at læse Football Insider's analyse af, hvordan reglerne om økonomisk fair play og profit- og bæredygtighedsregler gør, at Newcastle ikke kan bruge deres mange penge, og at afstanden til de "Big 6"-klubberne aldrig har været større.
Historisk set har de såkaldte "Big 6"-klubber i Premier League haft betydelige økonomiske fordele, der har givet dem en overhånd.
De 6 klubber, Manchester United, Chelsea, Arsenal, Manchester City, Liverpool og Tottenham, har i mange år haft adgang til store ressourcer og kommercielle indtægter, hvilket har tilladt dem at investere massivt i spillertrupperne og opbygge en mere komplet forretning, der ikke hviler på massive pengeindsprøjtninger, der strider mod reglerne.
Newcastle, som nu er blandt de rigeste klubber i verden efter opkøbet af en saudisk investeringsfond, står derfor over for udfordringer.
Selvom de har midlerne til at konkurrere, er de underlagt de strenge regler om økonomisk fair play (FFP) og profit- og bæredygtighedsregler (PSR). Disse regler begrænser klubbens evne til at bruge deres nye ressourcer fuldt ud, da de ikke bare kan pumpe penge ind i klubben.
Sammenlignet med de historisk etablerede klubber har Newcastle en stejl bakke at bestige for at indhente den økonomiske kløft.
"Big 6" har opbygget stærke brands gennem årtier, hvilket gør, at de må bruge meget større beløb, og det gør det svært for Newcastle at lukke hullet, som ifølge Football Insider aldrig har været større.
For at kunne konkurrere på lige fod skal Newcastle finde innovative måder at udnytte deres ressourcer på, herunder at udvikle unge talenter fra deres akademi og lave handler med stor profit på transfermarkedet.
Football Insider vurderer, at det vil tage mange mange år for Newcastle at opnå den samme økonomiske stabilitet og succes, som de større klubber har.