Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Overraskende: EM-favoritter vil have Xavi som landstræner

Den nuværende FC Barcelona-træner kan angiveligt snart være på vej til at lande et overraskende cheftrænerjob.

44-årige Xavi stopper som cheftræner for den spanske storklub FC Barcelona efter denne sæson.

Det meddelte den spanske træner tilbage i januar efter en række skuffende resultater.

Xavi har været Barcelona-træner siden november 2021, og har foreløbigt stået i spidsen for den spanske storklub i 133 kampe i alle turneringer, hvor det er blevet til 84 sejre, 23 uafgjorte samt 26 nederlag. 

På det seneste er Xavi blevet rygtet til Premier League, hvor meldingerne lyder på, at blandt andet Newcastle skulle være interesseret i at gøre den 44-årige spanier til cheftræner for klubben.

Nu bliver Xavi endnu engang sat i forbindelse med et cheftrænerjob, og denne gang er der tale om et landshold.

Det spanske medie Cadena SER melder nemlig, at det spanske forbund angiveligt skulle have et godt øje til Barcelona-træneren, og skulle være interesseret i at gøre ham til spansk landstræner, når den nuværende spanske landstræner, Luis de la Fuente, skal erstattes.

Mediet skriver dog yderligere, at det endnu er uvist, om Xavi skulle være interesseret i jobbet som spansk landstræner, eller om den spanske træner ville foretrække at blive cheftræner for et klubhold igen.

Det spanske landshold er én af favoritterne ved den kommende EM-slutrunde, hvor de er havnet i en svær gruppe med Albanien, Kroatien og Italien.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER