LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Elkjær om Inzaghi: Luskepeter

Den danske fodboldlegende begræder Milan-angriberens karrierestop.
Tidligere på ugen offentliggjorde AC Milan, at Filippo Inzaghi stopper sin aktive karriere, og han efterlader et stort savn, siger Preben Elkjær til Jyllands-Posten.

- Det er især fordi, han var en så speciel spiller. Han var helt sin egen. I dag skal man lede længe efter en spiller som Inzaghi, der på sin vis aldrig var til stede, men som så alligevel altid var det, siger Preben Elkjær og afslutter:

- Han var vel så tæt på en luskepeter, som man overhovedet kan komme. Inzaghi har simpelthen bare haft næse for at stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Han gjorde ikke så meget andet på banen ud over at sørge for, at han var de rigtige steder. Det var en spiller, som ikke trak ud i siden for at få bolden. Han deltog ikke meget i opspillet og forsøgte i stedet at stå inde foran mål konstant for at lukrere af, hvad de andre skabte. Og det var han så også rigtig god til…

38-årige Inzaghi formåede at score 313 mål i 680 kampe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder