LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rune Gjerulff Petersen

Inter-spiller tæt på Twente

En handel, der sender en Inter-spiller til Twente, er angiveligt næsten på plads.
Luc Castaignos er ifølge Football Italia tæt på at kunne forlade Inter for at skifte til hollandske FC Twente.

Den hollandske U/21-landsholdsspiller skiftede til Milano-klubben fra Feyenoord i januar 2011, men har haft svært ved at få spilletid siden.

Den 19-årige angriber er blevet sat i forbindelse med klubber i både England, Spanien og Tyskland, men nu ser det altså ud til, at han fortsætter karrieren i Holland.

Castaignos kommer efter sigende til at koste Twente i omegnen af 52 millioner kroner. Den hollandske klubs præsident forventes at flyve til Milano mandag for at få forhandlet en aftale endegyldigt på plads.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder