LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Janus Rune Schultz

Jakob Poulsen officielt til Monaco

Jakob Poulsen skifter det midtjyske ud med det mondæne Monaco.
Den danske landsholdsspiller Jakob Poulsen skifter fra FC Midtjylland til AS Monaco på en tre-årig aftale. AS Monaco spiller pt. i den næstbedste franske række, og de håber altså på, at Jakob Poulsen kan være med til at spille dem op i den bedste række, hvorfra de rykkede ned i sidste år.

FCM-direktøren har da også kun positive vendinger til landsholdspilleren, som "ulvene" har været glade for at have på midtbanen.

- Både på og uden for banen har Jakob været utrolig professionel. Han har nogle fantastiske menneskelige egenskaber, og han er et forbillede for klubbens unge spillere. Rent fodboldmæssigt har han været med til at hæve niveauet, og han har været med til at styrke kulturen i klubben, siger Steinlein på klubbens hjemmeside.

Jakob Poulsen spillede en bestemt godkendt EM-slutrunde for Danmark, hvilket uden tvivl har vækket interessen hos den franske klub. Jakob Poulsen har tidligere spillet i Esbjeg, Heerenveen og AGF.

- En fantastisk udfordring, udtaler Poulsen til Monacos hjemmeside.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder