Real Madrid vil sælge 600 millioner-Mand til sommer!
Der skal meget til for at få lov til at spille for Real Madrid.
Kongeklubben har tårnhøje forventninger til deres spillere, især hvis de har kostet knaster på transfermarkedet.
Det gælder også franske Aurelien Tchouameni, som madrilenerne hentede fra franske Monaco for hele 80 millioner euro tilbage i 2022.
Selvom at Tchouameni har haft en vigtig rolle for Madrid siden skiftet, har han til tider haft tvivlsomme præstationer for Los Blancos, senest i Supercopa de España-finalen mod rivalerne fra Barcelona, hvor han vikarierede i centerforsvaret.
Præstationerne på det seneste har også fået fansene til at vende sig mod franskmanden, der ikke ser ham som en fuldgod erstatning for Casemiro, som var intentionen tilbage i 2022.
Nu melder Daily Mirror at Real Madrid vil skille sig af med franskmanden til sommer og er klar på at sætte ham på transferlisten. Det vil helt sikkert friste en lang række topklubber, der går og mangler en defensiv midt i en god alder.
24-årige Tchouameni har ifølge Transfermarkt stadig en markedsværdi på 80 millioner euro, eller ca 600 millioner kroner.