Stjernen er ude af truppen: Nu henter Manchester City ham!
De engelske mestre er meget tæt på målstregen med en stor transfer.
Omar Marmoush har været flyvende for Eintracht Frankfurt i denne sæson, og den egyptiske stjerne har spillet en stor rolle i, at de ligger nummer tre i Bundesligaen.
Her i januar har der dog været vedvarende rygter om, at Manchester City er ude efter ham, og nu ser det ud til, at englænderne er meget tæt på at hive ham i land.
Her til aften spiller Eintracht Frankfurt nemlig storkamp i Bundesligaen mod Dortmund, og her må man kigge langt efter Marmoush, der slet ikke er at finde i truppen.
Samtidig har den tyske klub også bekræftet, at de lige nu forhandler med en klub om en transfer af Marmoush. Så det tyder på, at Manchester City er meget tæt på at lukke handlen.