LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mads Johnsen

Bayern-stjerne vil ikke forlænge: Holder alle muligheder åbne

Bayern München forsøger i øjeblikket at forlænge med stjernespilleren, men på trods af at have tilbudt en enorm løn, ønsker spilleren at holde sine muligheder åbne.

Ifølge Christian Falk fra BILD Sport er venstrebacken Alphonso Davies endnu ikke blevet enig om en kontraktforlængelse med Bayern München. Den 24-årige canadier holder efter sigende alle døre åbne, og hans agent Nick Househ ønsker at afholde møder med Real Madrid, Liverpool, Manchester City og Manchester United.

Der er altså fortsat stor tvivl om Davies' fremtid, på trods af, at MARCA tidligere rapporterede, at venstrebackens nuværende arbejdsgiver skulle have strakt sig meget langt i kontraktforhandlingerne.

Ifølge mediet har Bayern München angiveligt tilbudt stjernespilleren en årsløn på 24 millioner euro, svarende til 187 millioner kroner, hvilket vil gøre ham til den næstbedst betalte spiller i truppen, kun overgået af deres engelske angriber Harry Kane.

Alphonso Davies har længe flirtet med Real Madrid, og ifølge MARCA skulle 'kongeklubben' efterhånden være rimelig overbevist om, at venstrebacken vil spille i den spanske hovedstad til sommer.

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder