Medie: Italiensk kæmpeklub pønser på at hente Damsgaard
Det kører for Mikkel Damsgaard i denne sæson, hvor den danske Brentford-spiller har bidraget med 2 mål og 7 assists for danskerklubben i det vestlige London.
Damsgaard har med sine flotte præstationer fået de største medier og klubber til at kigge hans vej, hvor selveste Arsenal har været rygtet interesseret i danskeren. Nu skulle den 24-årige dansker også tiltrække opmærksomhed fra det italienske, hvor Napoli efter sigende skulle holde et vågent øje med ‘Damsinho’.
Ifølge en rapport fra mediet AreaNapoli.it er den danske offensivspiller angiveligt på radaren hos den syditalienske klub som en mulig afløser for Kvicha Kvaratskhelia og et billigere alternativ til Alejandro Garnacho.
Manchester Uniteds Garnacho er stadig den klare førsteprioritet, men skulle det ikke være muligt at hente argentineren, vil Napoli være nødt til at kigge andre veje for at forstærke truppens offensiv i jagten på klubbens fjerde ‘Scudetto’.
Hvis Damsgaard skifter til Italien, bliver det hans andet ophold i Serie A. Første gang var hos Sampdoria, hvor danskerens tid i klubben desværre ikke levede op til de forventninger, der fulgte med skiftet fra FC Nordsjælland.
Mikkel Damsgaards klubstatistikker – Alle turneringer
Sæson | Klub | Kampe | Mål | Assists |
---|---|---|---|---|
24/25 | Brentford FC | 26 | 3 | 7 |
23/24 | Brentford FC | 25 | - | 2 |
22/23 | Brentford FC | 29 | - | 1 |
21/22 | UC Sampdoria | 12 | - | - |
20/21 | UC Sampdoria | 37 | 2 | 4 |
19/20 | FC Nordsjælland | 36 | 11 | 7 |
18/19 | FC Nordsjælland | 39 | 1 | 10 |
17/18 | FC Nordsjælland | 17 | 1 | 3 |