LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Christian Eriksen storroses efter fantastisk detalje: - Han minder mig om Eric Cantona!

Den danske midtbanespiller var afgørende for, at Manchester United vendte kampen.

Manchester United var på vej mod en ny skuffelse, da Christian Eriksen med et elegant chip sendte Amad Diallo fri, som derefter kunne lægge bolden i kassen til en 2-1-føring. 

Selvom 22-årige Amad Diallo var manden, der løb med de fleste overskrifter efter kampen, da han få minutter senere scorede igen og fuldendte sit hattrick, så var der også plads til masser af ros til Christian Eriksen. 

På Manchester Uniteds egen kanal, MUTV, var det tidligere talent fra klubbens akademi Alex Bruce inviteret ind, og han havde svært ved at få armene ned over Eriksens indhop: 

- Det var en fantastisk aflevering, virkelig god. Han har det i sin redskabskasse, og han mindede mig om Eric. Han mindede mig om Eric Cantona’s lille chip i slutningen. Det var den samme måde, han spillede den på. 

Det var første gang, at Christian Eriksen fik sig gjort bemærket med en assist, efter Ruben Amorim overtog manager-sædet i Manchester United. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder