LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Allan Baisgaard

Stuart Pearce: Jeg bestemmer

Forud for sommerens EM og OL står Stuart Pearce med to trupper, som skal udtages, og nu slår den engelske landstræner fast, at det er ham der bestemmer.
Med en rolle som både engelsk landstræner samt som træner for Storbritanniens OL-hold, står Stuart Pearce med et stort ansvar forud for sommerens EM og OL. Træneren har indgået aftale med forskellige klubber omkring, hvordan klubberne skal forholde sig til de spillere som udtages. Så sent som i sidste uge udtalte Manchester United-træner Alex Ferguson, at han havde en aftale med Pearce om, at det ikke skulle være muligt for de spillere som repræsenterer England under EM også at blive udtaget til OL. Noget som Stuart Pearce er meget enig i.

Sidste uge udtalte Arsenal-træner Arsène Wenger, at han helst så, at det unge talent Jack Wilshere ikke skulle spille OL, eftersom det ikke ville være optimalt, når spilleren lige er kommet sig over en skade. Det kom Stuart Pearce for øre, og han udtaler:

- Vi er i konstant kontakt med Arsenal, og vi får at se, hvordan det hele forløber. Men vil nogen træner have vetoret overfor, hvem jeg udtager? Aldrig, udtaler Pearce til the Daily Mirror.

Hele 80 spillere figurer på den liste som Pearce har udgivet omkring, hvem som er i spil til en plads i OL-truppen. Og vigtigheden af det forestående OL er ikke til at skjule for Pearce:

- Selvfølgelig informerer vi klubberne om, hvilke spillere der er i spil til en plads i truppen, men vi taler altså om Storbritannien og de Olympiske Lege. Hvis du udelukkende kigger på spillerne, og ikke trænerens meninger, så er det en chance du kun får en gang i livet. Lionel Messi slæbte sin klub i retten, fordi han ville spille til OL, og han er altså den bedste spiller i verden, slutter Pearce.

Sidst men ikke mindst siger den engelske landstræner også, at han helst ikke vil slæbe nogen klubber i retten, hvis de ikke vil frigive sine spillere, men der er altså ikke tale om, at de går glip af noget af sæsonen.

Hvad mener i, er det okay for en klub, at udelukke sine spillere fra at spille OL, fordi Premier League starter blot en uge efter begivenheden?

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder