Dennis Wise - og temperamentet
Det er ikke klubkoryfæer, de mangler hos ”The Blues” i London. Ron Harris, John Hollins, Gianfranco Zola eller de nuværende John Terry og Frank Lampard, for blot at nævne nogle stykker. Og så er der Dennis Wise.
Dennis Frank Wise blev født den 16. december i London – ganske tæt på Stamford Bridge – og var fra barnsben udstyret med et enestående fodboldtalent, men også med et enestående temperament. Dennis Wises fodboldtalent blev finpudset og stimuleret af faderens gode ven, Stan Bowles, der spillede på det engelske fodboldlandshold dengang. Man kunne ofte spotte de to spillende fodbold i den pompøse London-bydel, Kensington. Men det varede ikke længe, før Dennis Wises temperament begyndte at forstyrre en ellers blomstrende fodboldkarriere.
Efter en ungdomskamp nægtede unge Wise at give hånd til en modspiller, hvorefter hans far slog ham. Senere blev han udtaget til at spille for Englands skoledrengelandshold, men den chance forspildte han, da han kom i slagsmål i et tog.
Temperament og slagsmål eller ej, så fik Dennis Wise en chance for at vise sit værd på grønsværen hos den sydengelske klub, Southampton, på en ungdomskontrakt. Her var midtbaneterrieren i to år, men de var langt fra problemfrie. Wise havde tydeligvis ikke et godt forhold til ”Saints”-manageren, Lawrie McMenemy. Det blev årsagen til bruddet mellem Southampton og Wise, da han afslog en ”mesterlære”-kontrakt med ”The Saints” til en værdi af omkring 800 kr. i ugen. Det skete i kølvandet på, at Wise for det første var kommet i slagsmål med klubkammeraten Reuben Agboola under en bytur, og for det andet havde skadet en holdkammerat med en voldsom tackling til træning.
Wise blev derfor skibet hjem til London. Den 28. marts 1985 skrev han under på en kontrakt med den nu nedlagte klub, Wimbledon F.C. I starten havde Wise svært ved at finde fodfæste i klubben, der gjorde sig i den bedste engelske liga, og han måtte derfor lade sig udlåne til svenske Grebbestads IF.
Det var dog en forandret Wise, der vendte hjem fra det skandinaviske. I 1986 havde han etableret sig som en stamspiller hos ”The Dons”, og i 1988 kunne han fejre en FA Cup-triumf med klubben. Wise havde spillet en stor rolle i klubbens FA Cup-kampagne ved blandt andet at score i tredje runde og kvartfinalen og lave den afgørende assist til Lawrie Sanchez i finalen, som Wimbledon og Wise vandt 1-0. Han var i klubben en del af den uforglemmelige ”Crazy Gang” med blandt andet Vinny Jones og John Fashanu.
De gode præstationer på midtbanen fik i sommeren 1990 bysbørnene fra Chelsea til lommerne, der betalte en klubrekord i overgangssum på 1,6 millioner pund for Dennis Wise. Terrieren, der snart skulle blive landsholdsspiller, fik en fantastisk start i Chelsea. Han nettede 10 mål i hver af sine første to sæsoner, og var fra start af en ”key player” og ”fan favorite” på Stamford Bridge. Den foreløbige kulmination kom i 1991, da han fik sin første landskamp. Men Wise's temperament bragte ham på ny i problemer. I 1995 fik Dennis Wise en voldsdom for at have overfaldet en taxachauffør i det indre London.
På banen fortsatte Wise dog med at præstere og fighte for sin klub, hvilket betød, at han i 1997 var med til at vinde sin anden FA Cup, hvor Wise nu også var udnævnt som Chelsea-anfører. Succeserne fortsatte i 1998, hvor Wise, forunden en titel som Årets Spiller i Chelsea, kunne fejre europæisk triumf med sejr i Europacuppen for Pokalvindere.
På trods af at Wise for længst have rundet de 30 somre, var han ikke færdig med at lade sit temperament løbe af med sig. I 1998/1999-sæsonen fik han hele 15 spilledages karantæne og i april 1999 blev han beskyldt for at have bidt Mallorcas Marcelino Elena i Europacuppen for Pokalvindere.
Dennis Wise havde succes lige til det sidste i Chelsea. Specielt år 2000 må stå som en af Wise's bedste fodboldår i Chelsea. Anføreren blev for anden gang kåret til Årets Spiller i Chelsea i sæson, hvor han førte Chelsea til endnu en triumf i FA Cuppen. Wise vil også huske år 2000 som året, hvor han scorede et berømt mål mod AC Milan i Champions League. (Se Video nedenfor)
Midtbanelegenden tørnede for sidste gang ud for Chelsea den 19. maj 2001 i en kamp mod Manchester City. Det var Wise's kamp nummer 445 for klubben, hvilket dengang gjorde ham til den spiller med fjerdeflest kampe for klubben (han er dog siden blevet overgået af både John Terry og Frank Lampard). Symbolsk nok, så sluttede Wise's karriere i Chelsea med en uoverensstemmelse med manageren, da ham og Claudio Ranieri ikke kunne enes.
Wise blev derfor skibet videre til Leicester, hvor han ikke havde succes. Siden blev det til tre forholdsvis succesfulde år som spillende træner for Millwall, hvorefter karrieren sluttede med først et halvt år i Wise's første klub, Southampton, også som spillende manager, og slutteligt Coventry City. Siden tog Wise springet til managergerningen på fuld tid, først i Swindon Town og senere Leeds United – dog uden den store succes.
Den iltre midtbanemand nåede altså at optræde for syv klubber i sin karriere, hvilket i alt tjente ham 738 kampe. Men det er nok i Wimbledon og især Chelsea, de vil huske den altid underholdende Dennis Wise. Blandt andet med mål som dette: