LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Rasmussen

Brøndby-back: Skuffet over BIF-farvel

Brøndby-backen Thomas Rasmussen er skuffet over, at han ikke blev skiftet ind i sin sidste hjemmebaneoptræden, da Brøndby i mandags tog imod AC Horsens.
Brøndbys seneste kamp mod FC København blev 34-årige Thomas Rasmussen den helt store helt, da han scorede sejrsmålet til 2-1. Men i backens sidste hjemmekamp for Brøndby mod AC Horsens kom han ikke på banen. Og det ærgrer den erfarne spiller.

- Jeg er ekstremt skuffet over det, og jeg kan ikke se, hvordan man kan argumentere for, at jeg ikke skulle ind, siger Thomas Rasmussen til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Jeg havde en god smag i munden efter FCK-kampen, hvor jeg kom ind og beviste, at jeg stadig er klar og skarp for klubben. Men den gode smag er vendt til en bitter smag, efter at jeg ikke kom ind mod Horsens.

Thomas Rasmussen har problemer med lysken og kommer derfor formentlig ikke i aktion for Brøndby mere i denne omgang.

- Jeg gør mig ikke forhåbninger om at spille mod HB Køge. Og som jeg ved nu, skal man ikke forvente noget som helst. Jeg er lidt trist over, at det skulle ende på denne måde, siger venstrebacken.

Brøndby-træneren Auri Skarbalius benyttede sig bevidst ikke af sine tre udskiftninger i Horsens-kampen, og selvom han ikke ville give Rasmussen en chance for at spille sine sidste minutter i Brøndby-trøjen foran Faxe-tribunen, føler han med sin snart tidligere back.

– Jeg er ked af det på hans vegne, men sådan er denne branche. Det var et helt bevidst valg i forhold forløbet af kampen, og der er ikke første gang, at jeg ikke har brugt alle mine udskiftninger. Jeg vil ikke skifte bare for at skifte, siger Auri Skarbalius til ekstrabladet.dk.

Thomas Rasmussen skifter ved årsskiftet til nedrykningskandidaterne fra Lyngby.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder