LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Ståle Solbakken: SANDT eller FALSK

Ekstra Bladet kræver ærlige svar fra FCK-træneren bl.a. om Real Madrid kontra Chelsea, Ailton, Don Ø og Steven Gerrard.
Formiddagsavisen har sat FC København-træneren i stævne under træningsturneringen på ”La Manga”.

Der ville have været større chance for samlet sejr over Real Madrid, end der er mod Chelsea.

- FALSK - Real Madrid leverer mere stabilt høje præstationer. Efter de har fået Mourinho, er de blevet stærkere i organisationen og spiller ekstremt hurtigt i længderetningen. De er verdens bedste kontrahold, og så har de Ronaldo.


Ailton Almeida er den FCK-spiller, du har brugt flest ressourcer på.

- SANDT - Han har et fantastisk potentiale, som han viste i foråret 2009, hvor han spillede fodbold, som kom han fra en anden planet. Men han havde spillet på intuition hele sit liv. Og hvis han ikke lykkes med en aktion, vil han næste gang at lave noget endnu sværere - i stedet for at komme back to basics med en simpel aktion. Han er ikke en naturlig målscorer og havde svært ved at afslutte enkelt, når han var under pres.


Du er mere i kontakt med Flemming Østergaard, end du er med flere af dine norske venner.

- FALSK - Jeg har ikke så meget telefonisk kontakt med ham, for i denne tid er han i USA. Men vi sms'er sammen indimellem, men jeg har ikke talt med ham i et par måneder.


Hvis du havde ubegrænsede midler, ville Steven Gerrard være den spiller, du allerhelst ville have til klubben.

- FALSK - Svaret er en delt førsteplads mellem Ronaldo og Messi. Og Zlatan ville nok indtage bronzepladsen. Først derefter ville jeg begynde at overveje Liverpool-spillere. Selv om Messi, som Ailton, spiller meget på instinktet, skal han være velkommen. Han skal nok kunne deltage i kombinationsspillet og score og lægge op til mange mål.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder