LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Michael Hall Mauritzen

Vanløse IF i spil-skandale

I går kom det frem, at flere spillere fra Vanløse IF har spillet flere tusinde kroner på, at de selv tabte.
Søndag d. 12. september slog topholdet Øst Elite 3000 Vanløse 3-1. Det er der i og for sig ikke noget i vejen med, men problemet opstår fordi, at flere spillere fra Vanløse IF havde spillet på, at de selv tabte kampen.

Det er en overtrædelse af DBUs etiske regler, som forbyder spillere at satse penge på kampe, de selv er involveret i eller på anden måde har indflydelse på at påvirke kampen. Siden juni er, er der to gange blevet konstateret mistænkeligt spil i 2. divisionen.

To onlinebookmaker-firmaer har registreret at Vanløse-angriberen, Jesper Sneholm, i eget navn, har valgt at placere sine spil på at Vanløse tabte mod Elite 3000. Danbook, som er det ene bettingfirma, bekræfter situationen, men understreger, at der endnu ingen spor er om matchfixing.

- Vi har afgivet oplysninger til DBU og klubben om, hvem der har afgivet de mistænkelige spil. Men der er ikke nogen beviser for, at der er tale om decideret matchfixing, siger han til Ekstra Bladet.

Danbook bekræfter ikke selv, den navngivne vanløse spiller, men kilder i Vanløse, siger, at der er tale om den 23-årige angriber Jesper Sneholm.

Scandic Bookmaker har ligeledes registreret uregelmæssigheder mellem Elite 3000 og Vanløse d. 12. september og firmaet har ligesom Danbook også meddelt det til DBU. Desuden har Scandic Bookmaker også videregivet en kamp mellem B1908 og Vanløse tilbage i juni.

- I den her sag er der fire involverede, og vi oplever et plus på 400 procent i forhold til omsætningen på en normal 2. divisionskamp, fortæller Claus Gemal Rasmussen, direktør for Scandic Bookmakers til Ekstra Bladet.

Gennemgangen af deres spilhistorik er ligeledes bemærkelsesværdig, idet hovedparten af spillene er sat inden for få minutters mellemrum.

-Den første, der spiller, er Vanløse-spilleren, og derefter kommer der tre andre personer i slipstrømmen. De er så i øvrigt alle venner på Facebook, fortæller direktøren.

I forhold til den øgede omsætning virker deres spil også mistænkelige I forhold til hvad de normalt plejer at spille for.

– De spiller kun singlespil, hvilket er usædvanligt i forhold til deres kontohistorik. Typisk spiller de multispil og for lavere beløb, siger Claus Gemal Rasmussen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder