LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Vild liste: Real er verdens mest værdifulde fodboldhold - United 2'er

Forbes har lavet en liste over de mest værdifulde hold i verden, som Real Madrid topper. United er 2'er.

Forbes har lavet en liste over verdens mest værdifulde fodboldklubber. 

Nummer ét på listen er Real Madrid, der har en markedsværdi på 42,05 milliarder kroner. 

2'eren på listen er Manchester United, som ifølge Forbes har en markedsværdi på 41,53 milliarder kroner. 

Nummer tre er FC Barcelona, som ifølge det amerikanske businessmedie har en værdi på 38,17 milliarder kroner. 

4'eren er Liverpool, der menes at koste 36,61 milliarder kroner. 

Nummer fem er Manchester City, som menes at have en markedspris på 34,52 milliarder kroner. 

På sjettepladsen finder man det eneste tyske islæt, Bayern München, som koster 33,62 milliarder kroner. 

Det eneste franske hold på listen er PSG, der indtager syvendepladsen med en værdi på 31,69 milliarder kroner. 

Chelsea er 8'er med en samlet markedsværdi på 21,47 milliarder kroner. 

På niendepladsen indtræder Tottenham med en totalværdi på 19,38 milliarder kroner. 

Det sidste hold på listen er endnu en London-klub i form af Arsenal, der koster 15,66 milliarder kroner. 

På listen er der altså to spanske hold, der udgør top tre, seks engelske klubber, hvoraf tre er fra London og to er fra Manchester, mens Tyskland og Frankrig også er repræsenteret med en klub hver.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder