Premier League-stjerne bliver historisk for Argentina
Argentina vandt VM-finalen for mere end ti måneder siden, og siden da har holdet været bundsolide i defensiven. Det argentinske landshold har vundet samtlige otte kampe efter finalen og mindst lige så imponerende, så har Argentinas målmand, Emiliano Martínez, formået at holde målet rent siden.
Det betyder, at det nu er 721 minutter siden Martínez sidst måtte hente en bold ud af nettet for det argentinske landshold. Dengang var det Kylian Mbappé, der scorede for Frankrig. Han kan dermed kalde sig rekordholder, da han er den målmand i Argentinas historie, der har holdt målet rent i længst tid.
På klubplan går det også særdeles godt for den tidligere Arsenal-reserve. Aston Villa har fået en rigtig god sæsonstart med Martínez i buret, og holdet fra Birmingham ligger på en 5. plads i Premier League efter otte spillerunder.