Manchester City vil nappe profil for snuden af Arsenal og Liverpool
Af Andreas Wohlers-Herbert
Manchester City har angiveligt meldt sig ind i kapløbet om en af Premier Leagues helt store midtbaneprofiler.

Indtil nu har det primært været Arsenal og Liverpool, der blev sat i forbindelse med den 24-årige West Ham-kaptajn, men nu melder Fabrizio Romano, at Manchester City også lurer på at hente Declan Rice til klubben.
Direkte spurgt ind til den engelske midtbanemand, siger Pep Guardiola:
- Han er en exceptionel spiller.
Og ifølge Fabrizio Romano, har Pep Guardiola altså været lun på Declan Rice længe, men at den spanske manager også godt ved, at det bliver et intenst kapløb mellem mange store klubber for at få fat i ham til sommer.