Sevilla ydmyger Manchester United og sender dem ud af Europa League
Det blev en rigtig grim aften for Manchester United i Spanien torsdag aften, da de tabte 3-0 til et enormt veloplagt Sevilla-hold.
Fra første fløjt stod det klart, at hjemmeholdet ville matche hjemmepublikummets intensitet. Sevilla kom blæsende fra start, og de blev især hjulpet godt på vej af en spektakulær kulisse på Estadio Ramon Sanchez Pizjuan.
Manchester United så sløve og nervøse ude, og man var slet ikke i tvivl om, at englænderne i allerhøjeste grad savnede Bruno Fernandes og deres sædvanlige midterforsvar. Sevilla derimod aggressivt og fysisk, hvilket gjorde, at gæsterne slet ikke kunne følge med.
Og der var da også blot spillet 7 minutter, da en fejl i Manchester United-forsvaret resulterede i en kæmpe chance til hjemmeholdets topscorer Youssef En-Nesyri, der iskoldt sparkede bolden ind bag en chanceløs David de Gea.
Chancen opstod, da David de Gea spillede en svær bold ud til en hårdt presset Harry Maguire, der sparkede bolden direkte ind i en modspiller, hvorefter boldene hoppede lige ned for fødderne af Youssef En-Nesyri.
Efter scoringen fortsatte kampbilledet, og Sevilla blev ved med at presse på. Hjemmeholdet skabte ikke de store chancer, men man følte alligevel, at de var tæt på endnu en scoring.
Men pludselig kom muligheden. Sevilla fik spillet sig fint igennem på venstre side, og bolden landede hos en brandvarm Lucas Ocampos, der flot sparkede bolden i nettet. Men glæden blev kortvarig, da scoringen blev annulleret for en offside, der selv med VAR-billederne var yderst svær at få øje på.
Sevilla skabte flere halve chancer i første halvlegs slutning, men scoringen kom ikke. Manchester United gik derfor til pause med livet i behold, og gæsterne kunne prise sig lykkelige for kun at være bagud med en enkelt scoring.
Men pausen blev ikke Manchester Uniteds redning. Kun lidt over et minut i første halvleg, steg Loic Bade op og stangede bolden i kassen med skulderen. 2-0 til hjemmeholdet, hvilket var fuldt fortjent.
Og nedturen fortsatte for gæsterne fra England. De skabte stort set ingenting, og pludselig stod den 3-0, efter at David de Gea lavede en gigantisk brøler og forærede bolden til Youssef En-Nesyri, der uden problemer sparkede bolden ind i et tomt mål.
Føringen var ikke så meget som en scoring for stor, og alt i alt leverede Manchester United en tæt på pinlig indsats over de 90 minutter.
Kampen endte 3-0 til hjemmeholdet, der sammen med sit fantastiske publikum kunne fejre en samlet sejr på 5-2 mod Manchester United og dermed også en plads i Europa Leagues-semifinaler.