Fodbold nyheder

Europa: Champions League
FT
7 - 0
(3 - 0)
Manchester C
RB Leipzig
E. Haaland (22), E. Haaland (24), E. Haaland (45), İ. Gündoğan (49), E. Haaland (53), E. Haaland (57), K. De Bruyne (90)

Hvad sagde Haaland til Guardiola, da han blev skiftet ud?

Af Kent Christensen

Manchester City avancerede i går til kvartfinalerne i Champions League, da de synderbankede Leipzig med 7-0 i ottendedelsfinalereturkampen på Etihad Stadium i Manchester.
Article image
Manchester City har haft en nogenlunde forventelig sæson hidtil, hvor de i øjeblikket ligger på andenpladsen i Premier League med fem point op til Arsenal, der ligger øverst i tabellen – derudover er de lyseblå mancunians med i kvartfinalerne i FA Cuppen, og nu kan de også kalde sig Champions League-kvartfinalister, efter gårsdagens storsejr over Leipzig.


Første kamp endte 1-1 i Tyskland i et opgør, hvor jævnbyrdigheden var overraskende – til gengæld slog City hårdt igen i returkampen, og det var takket være deres norske målmaskine, Erling Braut Haaland, der scorede hele fem mål i den samlede 7-0-sejr på Etihad Stadium i Manchester.

Erling Braut Haaland tangerede dermed rekorden for flest mål i en enkelt Champions League-kamp, hvor han nu står side om side med Lionel Messis rekord fra 2012, hvor han også scorede fem mål i en enkelt Champions League-kamp mod Bayer Leverkusen. Haaland havde dog gode muligheder for at slå rekorden i går, da han allerede efter 63 minutter blev skiftet ud. Efter kampen talte han til pressen, hvor han blandt andet afslørede, hvad han sagde til City-manager, Pep Guardiola, da han kom ud på bænken:

- Da han tog mig ud, fortalte jeg ham, at jeg ville have elsket at score et dobbelt hattrick. Hvis jeg skal være ærlig, kan jeg ikke engang huske målene.

Mere om kampen

Mere om holdene

Mere om Erling Haaland

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik