Medie:
Arsenal vil hente målfarlig Bundesliga-profil
Af Andreas Wohlers-Herbert
Arsenal vil ud og forstærke angrebet til sommer, og nu har mesterskabskandidaterne angiveligt set sig lune på en Bundesliga-profil, der kan give Bukayo Saka konkurrence på Arsenals højre kant.

Ritzau-Scanpix |
Kantspilleren har længe været på radaren i Arsenal, der nu angiveligt har besluttet sig for at gå efter franskmanden til sommer. Men det er de ikke de eneste, der har. Både Newcastle og PSG skulle nemlig også være klar til at byde på den talentfulde kantspiller.
Skal man have fat i Moussa Diaby, er det dog det helt store checkhæfte, der skal hives frem. Bayer Leverkusen har nemlig ikke i sinde at slippe ham billigt, og en købssum vil med al sandsynlighed skulle op et sted i nærheden af 450 millioner kroner.
Moussa Diaby er indtil videre noteret for elleve mål og fem assist i 32 optrædener for Bayer Leverkusen i denne sæson.