Europæisk eventyr i fare for Premier League klub grundet flerklubs-ejerskab
Nottingham Forest er, som det ser ud nu, klar til at erstatte Crystal Palace i Europa League, efter at Lyon vandt deres appel mod nedrykningen fra Ligue 1.
Der er opstået forvirring omkring ejerskabet af flere klubber efter Crystal Palaces fantastiske sejr over Manchester City i FA Cup-finalen i 2025. Sejren på Wembley burde have givet dem en plads i Europa League i næste sæson.
Den amerikanske forretningsmand John Textor havde et stort antal aktier i både Palace og Lyon på det tidspunkt begge klubber kvalificerede sig til Europa League. Den situation var i strid med UEFA's regler, hvorfor Textor og Palace-formand Steve Parish tog til Nyon for at mødes med det europæiske fodboldforbund mhp. en afklaring.
Textor har siden solgt sin andel i Palace til den amerikanske milliardær Woody Johnson - ejeren af New York Jets NFL-franchise - og er trådt tilbage fra sin stilling i Lyons bestyrelse. Disse beslutninger blev dog truffet nogen tid efter den 1. marts 2025, en frist, som UEFA havde fastsat for at undgå eventuelle interessekonflikter.
Palace så ud til at have fået en livline, da Lyon blev tvangsnedrykket fra den franske fodboldrække som led i en økonomisk strid, men de har med succes appelleret kendelsen og skal igen indtage en plads i Europa League 2025-26.
Da Palace er endt lavere end Lyon i deres respektive hjemlige division - Palace nummer 12 i Premier League og Lyon nummer 6 i Ligue 1 - er det Palace, der går glip af det europæiske eventyr, når listen over Europa League-deltagere bliver offentliggjort. Dette medfølger samtidig, at Nottingham Forest rykker op fra Conference League og overtager pladsen fra Palace i Europa League.
Der kan dog være en anden drejning i historien.
UEFA forbereder sig på at afsige sin afgørelse om, hvad der skal ske med Palace, og der vil uden tvivl blive indgivet en klage til Den Europæiske Sportsdomstol (CAS), hvis klubben fjernes fra Europa League. Dette kan i sidste ende resultere i, at klubben bliver genindsat i turneringen, hvis de får medhold i sagen.
Det bliver spændende at se om Crystal Palace får lov til at udleve deres europæiske eventyr i Europa League eller om flerejerskabet kommer til at straffe dem…