LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Glipper skifte til Arsenal? Han har is i maven

Den svenske målmaskine er helt rolig, hvis hans skifte til Arsenal ikke bliver til noget.

Viktor Gyökeres har scoret mål på samlebånd for Sporting Lissabon de seneste sæsoner, og han er derfor et af de varmeste emner på transfermarkedet denne sommer.

Der er flere klubber, der har været sat i forbindelse med ham, og det er især Premier League, der trækker i ham, hvor flere klubber skulle vise interesse for ham.

På det seneste har det især været Arsenal, der har lignet svenskerens nye arbejdsgiver, og historierne om et skifte er for alvor taget til, men han er altså ikke blevet præsenteret i den engelske storklub endnu.

Nu skriver The Sun også, at hvis det ikke ender med et skifte til Arsenal i den nærmeste fremtid, så har Gyökeres stadig is i maven.

Ifølge mediet skulle han  være meget opsat på et skifte denne sommer, men han er dog også klar til at vente til slutningen af transfervinduet, og så kan en lejeaftale for denne sæson også komme på tale for ham.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder