Handlen er gået i stå, men Chelsea vil have Enzo
Af Stefan Tonim Nielsen

Store salg og Benfica går sammen som brød og smør. Men denne gang har Chelsea sat foden i jorden. Det er i hvert fald tilfældet, hvis man tror på Sky Sports. De melder, at der har været uenigheder i handlen mellem Chelsea og Benfica om midtbanespilleren, Enzo Fernández. Uenigheder der har sat handlen på pause.
Der er forskellige meldinger om uenighedspunkterne. Nogle medier melder om uenighed i prisen, men ifølge Sky Sports er betalingsaftalen problemet. Mediet skriver, at Chelsea ikke er villig til at betale hans frikøbsklausul på ca. 930 millioner kroner i én betaling, men klubben vil tværtimod betale handlen i rater. Faktisk er de angiveligt villige til at betale mere end klausulen, hvis det betyder, at klubben kan betale i rater.
Benfica foretrækker derimod at beholde argentineren, siden de kun har haft ham i seks måneder. Men hvis Enzo ønsker at forlade klubben til fordel for Chelsea, som Sky Sports beskriver, vil de forlange frikøbsklausulen i én betaling. Lissabon-klubben ser det desuden svært at erstatte ham, hvis han bliver solgt midt i en sæson og vil derfor foretrække at sælge ham i et sommer-vindue.