Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Perfektionisten Joachim Andersen – med ni ansatte

Intet er overladt til tilfældighederne…
- Jeg har altid haft stor tiltro til mig selv, så jeg tror helt sikkert, at jeg kan gøre mig gældende på den helt store scene, så det er bare med at komme deropad…

Sådan har Joachim Andersen tidligere sagt til Indkast.dk og sidenhen er han kommet ”deropad”. For tiden er han til VM i Qatar, men det ikke sket uden arbejde og ændringer i livsstil. Han har ansat flere specialister – faktisk hele ni mand. En advokat, en agent, en forsvarstræner, en finansiel rådgiver, en fysioterapeut, en kropsterapeut, en medierådgiver, en sportspsykolog og en kok. Om dette siger forsvarsspilleren til Jyllands-Posten:

- Der er ikke langt fra succes til fiasko i fodbold. Det er så lidt, der adskiller os spillere på dette niveau, fordi alle er så vanvittigt dygtige i Premier League. Jeg skal finde de små procenter, så jeg kan skille mig ud. Hele tiden. Jeg er meget perfektionistisk i alt, jeg laver. Jeg vil vinde i alt og optimere på alt. Laver jeg en lille fejl på banen, går jeg op i den. Er der rod i mit tøjskab, rydder jeg op med det samme. Jeg kan ikke lide at udskyde tingene, og jeg bliver lettere sindssyg, hvis tingene ikke foregår rigtigt.

- Jeg har indset, at jeg ikke kan klare alt selv, og hvis alle aspekter af min karriere skal være tæt på perfektion, har jeg brug for hjælp. Og mit primære fokus er på at spille fodbold. Så har jeg andre til at styre alverdens ting rundt om mig. Der må ikke være for mange ting, der forstyrrer mig.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER