TUNESIEN – Forsvarsstærke pionerer jagter første avancement
Tunesien er aldrig gået videre fra gruppespillet ved en VM-slutrunde, selvom "Ørnene" skrev afrikansk VM-historie i 1978. Denne gang skal tuneserne op imod Danmark, Frankrig og Australien, som alle – i hvert fald på papiret – udgør overmagten i forhold til Tunesien.
Man kan skyde tuneserne i skoen, at de blev hjulpet på vej til VM-slutrunden af en heldig lodtrækning i kvalifikationen. De skulle ganske vist bruge et selvmål i playoffkampen mod Mali, men nu er de afrikanske pionerer klar til endnu en VM-slutrunde.
Tunesien var således det første afrikanske land, som vandt en kamp ved en VM-slutrunde, da Mexico blev besejret i Argentina i 1978, Danmarks nordafrikanske modstander har ikke ligefrem været fast inventar ved VM-slutrunderne siden debuten i Argentina i 1978.
Der gik således 20 år fra debuten, til Tunesien igen kvalificerede sig til en VM-slutrunde – denne gang i Frankrig, den tidligere kolonimagt. Herefter var Tunesien repræsenteret ved VM-slutrunden i 2002 og 2006, hvorefter ”Ørnene” gjorde comeback i Rusland i 2018.
Denne gang er Tunesien som bekendt i gruppe med Danmark, Australien og Frankrig, og netop kampen mod sidstnævnte bliver sandsynligvis en følelsesladet affære. Frankrig koloniserede således Tunesien i 1881, hvorefter det nordafrikanske land opnåede uafhængighed i 1957. Flere af de tunesiske landsholdsspillere er dog franskfødte.
Tuneserne kommer tilsyneladende til Qatar med selvtilliden i orden. I juni vandt ”Ørnene” således den såkaldte Kirin Cup i juni. Her blev Chile slået 2-0, inden værtsnationen Japan blev besejret 3-0 i finalen.
I januar nåede Tunesien ganske vist til kvartfinalerne i Africa Cup of Nations, men tuneserne tabte flere kampe, end de vandt, hvilket i sidste ende kom til at koste den daværende landstræner, Mondher Kebaier, jobbet.
Profilen
Selvom den 29-årige angriber Seifeddine Jaziri på papiret ikke er den største profil på det tunesiske landshold, så var det ikke desto mindre Zamalek-profilen, der var mest målfarlig i VM-kvalifikationen. Han har foreløbig spillet 29 tunesiske landskampe og scoret 10 mål.
Franskfødte Naïm Sliti er den mest erfarne offensivspiller i Tunesiens landsholdstrup. Den 30-årige venstrekant har spillet 68 landskampe og scoret 13 mål.
En anden spiller, som bestemt er værd at holde øje med, er den kun 19-årige midtbanespiller Hannibal Mejbri. Den franskfødte teenager slår i øjeblikket sine folder i Birmingham, hvor han bliver spået en stor fremtid. På trods af sin unge alder har Mejbri 18 landskampe på sit CV.
Tunesiens største styrke er uden tvivl forsvaret, og FC Köln-profilen Ellyes Skhiri udgør det sidste bolværk før forsvaret. Den franskfødte 6’er kan blive en udfordring og svær at komme forbi – selv for de danske drenge og gruppefavoritterne fra Frankrig.
Der er desuden et par – for danske fodboldkendere – kendte ansigter i den tunesiske landsholdstrup, hvor Brøndby-midtbanespilleren Anis Ben Slimane og OB-angriberen Issam Jebali har slået deres folder. Førstnævnte kom endda på måltavlen på Tunesiens vej mod VM-slutrunden.
Træneren
Tunesiens nye landstræner, Jalel Kadri, startede allerede sin karriere på landstrænerbænken i februar 2013, hvorefter han i godt og vel et halvt år fungerede som assistenttræner for den daværende landstræner Nabil Maaloul. Forinden havde han fået hår på trænerbrystet i 44 klubkampe.
Herefter nåede Kadri 154 klubkampe for henholdsvis Al-Nahdah FC, Khaleej, JS Kairouan, CA Bizertin, Emirates Club, Stade Tunisien og Al-Ahly Tripoli, inden han gjorde comeback som assisterende landstræner i juni 2021. Den post besad han, indtil den daværende landstræner Kebaier blev fyret den 30. januar. Foreløbig er det blevet til otte kampe i landstrænersædet for 50-årige Kadri, som har vundet otte landskampe, spillet to landskampe uafgjort og tabt en enkelt landskamp.
Selvom Jalel Kadri først blev tunesisk landstræner i slutningen af januar, bliver taktikken sandsynligvis den samme som den taktik, der skaffede tuneserne adgang til VM-slutrunden i Qatar og sikrede sejren i Kirin Cuppen. ”The Eagles of Carthage” har således for vane at satse på kontraangreb, mens tunesernes forsvar – på gode dage – kan være så godt som uigennemtrængeligt.
Det tunesiske mandskab kan være særdeles vanskeligt at nedbryde, hvilket kan tilskrives, at tuneserne spiller tålmodigt og roligt, når de ikke har bolden. Tuneserne spiller oftest også med så meget sindsro, at de sjældent (over)satser.