IRAN - ”Det store onde” skal overvindes for at avancere
Det er en politisk betændt gruppe B, som det iranske landshold skal forholde sig til ved VM i Qatar. For at drømmen om videre avancement fra gruppespillet endelig skal indfries, skal man forbi ærkefjenden USA samt Storbritanniens to repræsentanter, England og Wales.
For tredje VM-slutrunde i træk og femte gang i historien er det iranske landshold med til en VM-slutrunde. Denne gang står iranerne overfor nogle af landets største politiske fjender i USA samt Storbritanniens to repræsentanter, England og Wales, og derfor er der fra Irans side lagt op til et betændt gruppespil mod ”Det store onde”.
Politisk gruppe
Især USA og Iran har en lang og konfliktfyldt historie bag sig, som påvirker landenes forhold i dag. Iran ledes af et islamisk regime, som kom til magten ved en revolution i 1979, som var præget af anti-amerikansk retorik og som styrtede shah Muhammed Reza Phavlavi, der havde et nært og venskabeligt forhold med USA. USA’s interesser i Iran blev tydelige allerede i 1953, da den demokratisk valgte statsminister Muhammed Mossadeq blev væltet ved et statskup, som var planlagt og støttet af USA og Storbritannien.
I dag handler konflikten mellem USA og Iran især om den politiske magt samt sikkerheden i Mellemøsten. Det iranske styre støtter officielt militsgrupper og politiske bevægelser i lande som Irak, Syrien og Yemen, der ofte er i konflikt med USAs allierede i regionen, Israel og Saudi-Arabien. Derfor beskylder USA Iran for at være den ledende sponsor af terrorisme i regionen. Også Storbritannien (England og Wales) har en lang historie med Iran, da Storbritannien som kolonimagt i regionen flere gange var på tværs med Iran.
Irans VM-historie
Selvom Irans VM-historie strækker sig helt tilbage til VM i Argentina i 1978, og at de efterhånden må regnes som nogenlunde faste deltagere ved slutrunden med fire deltagelser ved de seneste seks slutrunder, er det endnu ikke lykkes Iran at gå videre fra gruppespillet. På trods af et bump på vejen i VM 2018, hvor man kun fik skrabet et point på kontoen, er det dog en fodboldnation i fremgang. Ved debuten i 1978 fik man det første point, i 1998 hentede man den første sejr, og i 2022 lykkes det at få fire point – blandt andet ved at spille uafgjort med Portugal i sidste gruppekamp. Dog skal man ikke forvente et offensivt festfyrværkeri fra Iran. Ved slutrunden i 2022 scorede man ikke i åbent spil (de to iranske mål kom ved et selvmål og på straffespark) og i 2018 scorede man kun én enkelte gang.
Kvalifikation med skiftende trænere
Irans kvalifikation var ikke helt så sikker, som man kunne have forventet hos det bedst rangerede landshold i Asien, for allerede i anden runde af den asiatiske kvalifikation var man ude i torvene. Nederlag til Irak og Bahrain var ved at sende Iran ud før det skulle blive rigtig sjovt. Den belgiske træner Marc Wilmots blev fyret, og ind kom kroaten Dragan Skocic. Han fik sat en kompakt og solid defensiv sammen og i hans første fire kvalifikationskampe endte Iran med maksimumpoint, 14-1 i målscorer og en førsteplads i gruppen. I tredje kvalifikationsrunde var ”Team Melli” i en klasse for sig, hvor man vandt gruppen med otte sejre i ti kampe og kun ét nederlag (til Sydkorea efter kvalifikationen var sikret).
Med Dragan Skocic skulle man tro, at der var kommet ro på bagsmækken på det iranske landshold, der kunne varme stille og roligt op til VM-slutrunden, men der er sjældent et roligt øjeblik i Iran. I september fik det iranske fodboldforbund ny formand, og han fyrede fluks Dragan Skocic og genansatte den erfarne portugiser Carlos Queiroz, der havde været landstræner ved slutrunden i 2018. Carlos Queiroz fik dog et stærkt comeback i september med en 1-0-sejr over Uruguay og 1-1 mod Senegal.
I skyggen af Mahsa Amini
Irans landshold skal ikke kun forholde sig til en ny træner og en gruppe mod USA, England og Wales. De kommer formentlig også til at forholde sig til den nuværende situation i landet med protester og demonstrationer til ære for den dræbte/afdøde Mahsa Amini og for kvinders rettigheder. Protester som landsholdsspillerne markerede ved testkampen i september mod Senegal, efter de ellers havde fået mundkurv på af forbundet og styret, hvor spillerne bar sorte trøjer under nationalmelodien med den hensigt at dække lands symbol til. Stjernespilleren Sardar Azmoun skrev desuden på Instagram:
– I værste fald bliver jeg smidt af holdet. Ikke noget problem. Jeg vil ofre det for et hår på hovederne af iranske kvinder. Denne historie kan ikke slettes. De kan gøre, hvad de vil. Skam jer for at dræbe så let. Længe leve iranske kvinder.
Senere blev alle Sardar Azmoun Instagram-opslag slettet.
Forventninger
På trods af et par offensive stjerner som Sardar Azmoun vil Iran til VM-slutrunden formentlig have det samme defensive og disciplinere fokus, som vi er vant til at se fra ”Team Melli”. Kampene skal holdes lukket og tætte så længe som muligt og med England som klare favoritter til at gå videre, er der kun en plads for de tre øvrige hold at kæmpe om. Derfor skal det kykkes at få et point mod Wales i anden runde og så kan dysten mod ”Det store ond USA blive afgørende for Irans skæbne ved VM. Drømmen om andenplads i gruppen er ikke urealistisk, om end den igen bliver svær at opnå for Iran, der ikke kommer til Qatar med den bredeste trup.
Profilen – Sardar Azmoun
Iran kan stille med et par profiler i kantspilleren Mehdi Taremi fra FC Porto og midtbanemanden Ehsan Hajsafi fra Feyenoord. Alligevel er det angriberen Sardar Azmoun fra Leverkusen, som må siges at være den største profil på det iranske landshold. Sardar Azmoun har scoret 41 mål i 65 landskampe og er skarp i såvel hovedspillet som med både højre og venstre fod. Problemet for Iran er, at den 27-årige angriber er meldt meget tvivlsom efter at have pådraget sig en skade i startoktober. Han skal nok blive udtaget, men om han bliver klar til at spille, er mindre sikkert.
Træneren – Carlos Queiroz
Portugisiske Carlos Queiroz kom tilbage til trænersædet i Iran forud for testkampene i september, efter at kroatiske Dragan Skocic havde ført holdet sikkert gennem tredje kvalifikationsrunde. Carlos Queiroz stod også i spidsen for Iran ved VM i 2018 og den rutine og erfaring som den 69-årige træner står for, skal tages med ind i slutrunden, hvis drømmen om avancement fra gruppen skal blive en realitet. Portugiseren er defensivt orienteret og Iran kommer ikke til at være en offensiv eksplosion ved slutrunden. I stedet vil man forsøge at lukke kampene ned og satse på kontra og dødbolde med de hurtige kanter og skarpe skytter i front.
Forventet startopstilling
Alireza Beiranvand
Sadgh Moharrami - Hossein Kanaanizadegan - Shojae Khalilzadeh - Milad Mohammadi
Saeid Ezatolahi
Mehdi Taremi - Ahmad Nourollahi - Ehsan Hajsafi - Alireza Jahanbakhsh
Sardar Azmoun
Udtaget trup (25 spillere)
Målmænd:
Alireza Beiranvand (Persepolis)
Payam Niazmand (Sepahan)
Amir Abedzadeh (Ponferradina)
Hossein Hosseini (Esteghlal)
Forsvar:
Sadegh Moharrami (Dinamo Zagreb)
Ehsan Hajsafi (AEK Athens)
Shojae Khalilzadeh (Al-Ahli)
Milad Mohammadi (AEK Athens)
Morteza Pouraliganji (Persepolis) (Al-Ahli)
Rouzbeh Cheshmi (Esteghlal)
Majid Hosseini (Kayserispor)
Ramin Rezaeian (Sepahan)
Abolfazl Jalali (Esteghlal)
Midtbane:
Saeid Ezatolahi (Vejle)
Alireza Jahanbakhsh (Feyenoord)
Vahid Amiri (Persepolis)
Saman Ghoddos (Brentford)
Mehdi Torabi (Persepolis)
Ali Gholizadeh (Charleroi)
Ali Karimi (Kayserispor)
Ahmad Nourollahi (Shabab Al-Ahli)
Angreb:
Mehdi Taremi (Porto)
Karim Ansarifard (Omonia)
Sardar Azmoun (Bayer Leverkusen)