Fodbold nyheder

Søndagens internationale rygter

Af Daniel Fisker

Real Madrid pønser allerede på nye Haaland-planer, mens Paris Saint-Germain og AC Milan kan ende i et portugisisk tovtrækkeri.

Article image

Real Madrid, som ikke formåede at få fingrene i Kylian Mbappé, pønser allerede på at aktivere Erling Haalands frikøbsklausul. Manchester Citys nyerhvervelse er efter sigende blevet udstyret med en frikøbsklausul på 1.116.000.000 kroner, som bliver aktiveret i 2024. (AS)


Paris Saint-Germain nærmer sig et køb af Portos portugisiske midtbanespiller Vitinha, og efterfølgende pønser den franske hovedstadsklub på at købe Vitinhas landsmand, Renato Sanches, som spiller i Lille. (Foot Mercato)

AC Milan har dog længe været interesserede i Renato Sanches – som erstatning for Franck Kessie, der efter al sandsynlighed er på vej til Barcelona. (ESPN)

AS Roma har efter sigende taget hul på forhandlingerne Cristiano Ronaldo. Den italienske hovedstadsklub håber på at kunne gøre brug af José Mourinhos indflydelse, mens man i Sporting CP håber på en genforening med 37-årige Ronaldo. (La Repubblica)

Borussia Dortmund håber på at få fingrene i Hoffenheims tyske landsholdsvenstreback David Raum, men der er andre og mere pengestærke klubber, som også har fået øjnene op for den 24-årige forsvarsprofil. (Sky Sports Deutschland)

Francesco Acerbi ønsker at forlade Lazio, og klubben er villig til at lade ham gå. Inter og AC Milan er interesserede i den 34-årige midtstopper. (Calciomercato)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik