LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
Brøndby IF
FC København
Patrick Andersen

Historisk kort: Frederik Birk bliver Brøndbys næstkortest siddende træner

Brøndby har igennem tiden haft flere trænere, der ikke har toppræsteret, men Frederik Birk skriver sig ind i historiebøgerne som en af dem, der har været cheftræner i kortest tid.

Brøndby IF har gennem årene haft flere trænere, der ikke har haft lang tid i chefstolen. René Meulensteen indtager fortsat rekorden som den kortest siddende permanente træner i klubbens historie, mens Frederik Birk nu er den næstkortest siddende. 

Frederik Birk nåede kun at sidde i cheftrænerstolen i Brøndby IF i 215 dage, før samarbejdet blev afsluttet i september 2025. Det gør ham til den næstkortest siddende permanente træner i klubbens historie – kun overgået af René Meulensteen, som i 2006-2007 var i Brøndby i blot 201 dage.

Men hvordan ser det ud med andre trænere som eksempelvis Kent Nielsen og Auri Skarbalius, der heller ikke havde lange perioder i klubben?

Hverken Kent Nielsen eller Auri Skarbalius havde den store succes i Brøndby. Skarbarlius formåede dog mod alle odds at redde Brøndby fra nedrykning i 2012/13-sæsonen. Holdet var til langt mere end det, men længe lignede holdet en nedrykker inden, at holdet i absolut sidste øjeblik fik sat en god stime sammen, som sikrede holdet overlevelse.

Selvom Birk sad kort tid, er hans periode ikke helt unik. Kent Nielsen var cheftræner i 2009-2010 i 448 dage, mens Auri Skarbalius havde to perioder som cheftræner i Brøndby. Hans første periode, fra oktober 2011 til juni 2013, varede hele 639 dage Senere vendte han tilbage i en kortere periode i 2015–2016, som varede 246 dage. Det skete efter den famøse “Oscar”-sag, som fik daværende træner Thomas Frank til at sige op.

Historien om Birk og Meulensteen viser tydeligt, hvor krævende det er at være cheftræner i Brøndby IF – et job, hvor forventningerne er høje, og tålmodigheden ofte kort. Selv trænere, der har sikret vigtige resultater, kan hurtigt se sig selv på kanten, hvis resultaterne udebliver.

Nu vil tiden vise, hvor længe Steve Cooper bliver i trænersædet i Brøndby. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder