LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
Brøndby IF
FC København
Patrick Andersen

Brøndbys nye cheftræners første ord: Man kan ikke gøre det alene

Brøndbys nye cheftræner, Steven Cooper, har for første gang talt til sin trup.

På klubbens sociale medier blev der onsdag delt et klip fra waliserens indledende møde med spillerne, hvor han understregede, at fællesskabet bliver afgørende i den kommende tid.

"Det handler ikke om én spiller, én træner eller én person i staben. Det handler om kollektivet. Jeg ved godt, at det kan lyde som en kliché, men det er sandt," sagde Cooper.

Med erfaring fra både succesfulde og sværere perioder i sin karriere trak han en tydelig linje op for spillerne: "De gode oplevelser opstår, når holdet står sammen. Man kan ikke gøre det alene. Vi skal være stærkere end nogensinde før."

Brøndby offentliggjorde i denne uge ansættelsen af Cooper, der afløser Frederik Birk på posten som cheftræner. Waliseren har tidligere stået i spidsen for blandt andet Nottingham Forest og Swansea, og nu skal han forsøge at videreføre Brøndbys ambitioner i Superligaen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder