Europæisk storklub vil hente Superliga-juvel
Juventus har rettet blikket mod FC Nordsjællands unge stjerneskud, Prince Amoako Jr.
Den 18-årige kantspiller fra Ghana har imponeret i Superligaen med tre mål og en assist i sine første syv kampe og er allerede nomineret til månedens unge spiller.
Ifølge den Beirut-baserede journalist Michel Sakr har Juventus fået Amoako Jr præsenteret via intermediærer og har sendt spejdere for at overvære hans kampe mod Viborg og OB, hvor de angiveligt blev godt begejstrede.
Selvom den italienske storklub endnu ikke har taget kontakt officielt, har Amoako Jr allerede forlænget sin kontrakt med Nordsjælland. Den unge kantspiller er et produkt af Right to Dream Academy og fortsætter med at markere sig som en af Superligaens mest spændende talenter.