Nu har Ronaldo og co. officielt mistet forsvarsspiller
Overgangen blev først afvist af FIFA, da papirarbejdet blev indsendt efter deadline, men ifølge Diario AS var aftalen mellem klubberne i realiteten på plads til tiden. Forsinkelsen skyldtes Al Nassr, ikke Athletic. Athletic bekræfter godkendelsen på klubbens hjemmeside: “FIFA har autoriseret RFEF til at udstede det internationale transfercertifikat. Når det er gjort, kan Aymeric Laporte registreres hos Athletic Club.”
Det bliver Laportes anden periode i den baskiske klub, hvor han tidligere spillede 222 kampe, scorede 10 mål og vandt den spanske Super Cup i 2015 mod Barcelonas Lionel Messi.
Laporte siger farvel til Al Nassr med en hjertelig besked til klubbens fans: “Kære Al Nassr-fans, min tid i denne store klub er slut. Jeg er taknemmelig for oplevelsen, fuld af minder og udvikling, og stolt over at have været en del af SPL’s rejse på verdensscenen. Det har været en ære at spille sammen med så mange topspillere. Jeg ønsker klubben al mulig succes fremover.”
Efter to år i Saudi-Arabien, hvor han spillede 69 kampe og scorede ni mål, vender Laporte nu hjem til Bilbao med fokus på at fortsætte sin karriere i Athletic Club.