Sommeren 2024 skulle have været starten på et nyt kapitel i Istanbul. Da José Mourinho blev præsenteret foran 30.000 fans på Fenerbahces stadion, erklærede han stolt: “This shirt is my skin” og “Your dreams are now my dreams”. Klubben havde hentet en af verdens mest kendte trænere, og gjorde alt for at få ham til at føle sig hjemme.

Mourinho blev indlogeret på luksuriøse Four Seasons Hotel ved Bosporus, og ledelsen byggede en trup fyldt med stjerner. Navne som Allan Saint-Maximin, En-Nesyri, Fred, Dzeko, Tadic, Talisca og Skriniar blev sat i spil under portugiseren. Ambitionerne var klare: Fenerbahce skulle tilbage på toppen i Tyrkiet og gøre sig gældende i Europa.

Virkeligheden blev en helt anden. Sæsonen 2024/25 blev en stor skuffelse: Mourinho tabte fire derbyer mod Galatasaray og Besiktas, røg ud af Champions League til Lille og måtte se sig slået i Europa League-ottendedelsfinalen af Rangers. Spillet var samtidig alt for kedeligt for fansene, der i sæsonen forinden havde oplevet et offensivt Fenerbahce-hold, som hentede 99 point, men stadig måtte nøjes med andenpladsen.

I ligaen sluttede Fenerbahce hele 11 point efter mestrene fra Galatasaray, og trods massiv opbakning fra ledelsen var skuffelsen total. Alligevel fik Mourinho lov at starte den nye sæson, hvor han ovenikøbet blev forkælet yderligere: hele trænerstaben blev udskiftet, træningslejren blev lagt i Portugal som Mourinho ønskede, og klubben sikrede permanente handler som Skriniar samt tilføjede Nelson Semedo.

Men resultatet udeblev igen. Da Fenerbahce i august røg ud af Champions League-kvalifikationen mod Benfica med et samlet 1-0, var tålmodigheden brugt op. Bestyrelsen valgte at fyre Mourinho, kun lidt over et år efter den pompøse præsentation.

Tilbage står billedet af en træner, der fik luksustilværelse i Istanbul, fri kontrol over truppen og en årsløn på omkring €10 millioner. José Mourinho blev forkælet som en konge, men leverede som en skuffelse. Hos fansene i Tyrkiet var der langt fra imponeret stemning, især fordi portugiseren brugte store dele af sæsonen på at klage over dommerne og antyde, at rivalerne fik fordelagtige kendelser.