Fodbold nyheder

Benzema dropper sex-appel

Af Daniel Fisker

Karim Benzema har droppet at appellere den afpresningsdom, han modtog i november 2021.

Article image

En skandale så dagens lys i fransk fodbold i 2015, hvor Karim Benzema – og fire andre – blev beskyldt for at afpresse den tidligere landsholdskollega Mathieu Valbuena med en sexoptagelse, der var stjålet fra Valbuenas telefon.


Denne beskyldning blev i november 2021 lavet om til en dom på et års betinget fængsel og en bøde på 560.000 kroner for det mislykkede forsøg på at presse penge af Valbuena.

Dengang understregede Benzema – via sin advokat – at dommen vil blive appelleret. Nu meddeler Benzemas advokat, Hugues Vigier, at appellen er droppet, hvilket vil blive bekendtgjort for de implicerede i sagen på tirsdag.

- Denne tilbagetrækning støtter en afgørelse om fordømmelse og umiddelbar skyld. Det er en retslig sandhed. Men det er ikke virkeligheden, udtaler Hugues Vigier ifølge Firstpost.

Tilbagetrækning af appellen sker tilsyneladende, fordi den langtrukne sag har udmattet Benzema. Appelretssagen skulle ellers have fundet sted fra den 30. juni til den 1. juli, men tilbagetrækningen betyder, at dommen fra november måned står ved magt.

Sagen har også haft sportslige konsekvenser for Benzema, som blev bandlyst fra det franske landshold i fem et halvt år, men han kom pludselig ind i landsholdsvarmen igen i forbindelse med sidste års EM-slutrunde. Siden da har Benzema ikke set sig tilbage – hverken i Real Madrid eller hos ”Les Bleus”.

Mere om Karim Benzema

Mere om Real Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik