Ikke nice - i Nice
Trods kritik… så taler Dolberg ikke med træneren.
- Jeg har allerede sagt til ham ansigt til ansigt, hvad jeg mener, så jeg har intet problem med at sige, at vi forventer mere af ham. Kasper har alt, hvad der kræves af en dygtig angriber, og han burde ikke spille i Nice, når man ser på alle hans kvaliteter. Men når det kommer til hans kropssprog, så må han vise mere - for sig selv, for os og over for vores modstandere.
Sådan har Nice-anføreren Dante tidligere sagt om danske Kasper Dolberg til avisen Nice-Matin. Men det er ikke kun anføreren, som er utilfreds med den danske angriber. Nice-træner Christophe Galtier har også været ude og kritisere den danske landsholdsspiller for den manglende attitude. Om dette siger Dolberg til Ekstra Bladet:
– Det kom som en overraskelse for mig, fordi jeg ikke selv har talt med ham om det. At skulle læse om det i medierne var mærkeligt og frustrerende, og jeg var egentlig ret uforstående overfor det, men jeg har ikke lige fået talt med ham om det.
Er det planen at tale med ham?
– Det kunne da godt være, man skulle få gjort det. Men det er ikke altid lige let og ikke noget, man bare lige gør. Det ville selvfølgelig være federe, hvis det ikke blev sagt hele tiden, men igen. Det er, hvad det er.
Dolberg har spillet tre sæsoner i Nice, men kom slet ikke på banen i sæsons sidste tre kampe.