Her skal EM afholdes i 2028 og 2032
UEFA vil i næste måned offentliggøre værtsnationerne til EM i 2028 og 2032.
Normalt er der stor konkurrence vedrørende værtsskabet til EM- eller VM-slutrunder.
Sådan har billedet dog ikke set ud ud i forhold til EM-slutrunden i 2028.
Anerkendte The Times erfarer nemlig, at det bliver Storbritannien og Irland, der skal stå for slutrunden. Storbritannien indbefatter England, Skotland, Wales og Nordirland.
Ifølge mediet kom der ikke andre bud på værtsskabet før deadline onsdag, og derfor kan det med stor sandsynlighed konkluderes, at Storbritannien og Irland vil blive tildelt værtsskabet officielt den 7. april
Et andet anerkendt medie, Daily Telegraph, melder derudover, at det bliver Italien, der løber med værtsskabet for EM i 2032, hvor der heller ikke har været den store konkurrence.
Udover undtagelsen ved sommerens EM opnår værterne nornamvis automatisk kvalifikation til slutrunden, men det gælder ikke for de fem nationer.
Angiveligt skulle Rusland have overvejet at byde ind på EM-slutrunden i 2028, men disse planer blev droppet efter deres invasion af Ukraine.
EM i 2028 forventes at blive med en udvidelse af antal lande på 28 nationer, hvilket UEFA forventes at beslutte på den næstkommende generalforsamling for fodboldunionen.