Fodbold nyheder

Guardiola om ny signing: Han kunne godt være skiftet øjeblikkeligt

Af Philip Dar

Manchester City har hentet argentinske Julian Alvarez, men har udlejet ham til River Plate for resten af sæsonen.

Article image

Manchester Citys spanske manager Pep Guardiola er godt tilfreds med klubbens nye indkøb, den argentinske landsholdsspiller Julian Alvarez, som er hentet i River Plate for 130 millioner kroner. Alvarez er dog blevet i River Plate for nu, da hans nye engelske klub har udlejet ham tilbage til den argentinske klub. Spørger man Manchester Citys manager, Pep Guardiola, skyldes dette dog ikke, at Alvarez ikke har de fornødne kvaliteter på nuværende tidspunkt.


- Det er en spiller, som godt kunne slutte sig til os nu, men vi har nok spillere på den position. Jeg kan ikke lide at have for mange spillere på samme position. Det bedste er, at han bliver i River Plate, hvor han har gjort det utroligt godt sammen med Marcelo Gallardo og holdkammeraterne, siger Guardiola ifølge Manchester Evening News.

Der har været spekulationer omkring hvorvidt Julian Alvarez ville blive endnu længere tid i River Plate, men det afviser Guardiola dog.

- Han vil være hos i opstarten til næste sæson, også tager vi det derfra. Alle trupper rykker sig i sæsonopstarten.

22-årige Alvarez blev kåret til årets spiller i Sydamerika i fjor og var en del af det argentinske landshold så sent som i sidste uges landsholdspause.


Mere om Julián Álvarez

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik