Fodbold nyheder

Chok i Afrika: De forsvarende mestre er færdige!

Af Daniel Fisker

Et særdeles skuffende gruppespil betyder, at Algeriet er færdige i Africa Cup of Nations – inden knockoutfasen.

Article image

Der blev i 2019 sat punktum for 29 års guldtørke, da Algeriet vandt Africa Cup of Nations for næsen af Senegal. Der var tegn i sol og måne på en gentagelse af succesen i år, hvor Algeriet – ifølge oddssætterne – kunne regne med en sølvmedalje.


Algeriet var derfor også kæmpefavoritter, da de forsvarende mestre sparkede gruppespillet i gang mod Sierra Leone, men allerede her begyndte medaljedrømmene at slå revner. Undertippede Sierra Leone var således bedst i første halvleg.

Randers FC-angriberen Alhaji Kamara fandt endda vej til netmaskerne, inden målet blev underkendt for offside. Algeriet måtte ikke desto mindre nøjes med 0-0. Ondt blev værre for ”The Greens” i den efterfølgende kamp mod Ækvatorialguinea.

Her var algerierne igen udråbt til favoritter, men her var det Ækvatorialguinea, som trak det længste strå. De forsvarende mestre stod derfor noteret for et enkelt point inden gruppespillets sidste kamp – skæbnekampen mod Elfenbenskysten.

Algeriet skulle bruge en sejr over Elfenbenskysten for at holde finalehåbet i live, men efter en første halvleg, hvor Algeriet faktisk dominerede kampen i lange perioder, stod der 2-0 til gæsterne.

Arsenals Nicolas Pepe scorede til 3-0, inden Riyad Mahrez havde mulighed for at pynte på regnskabet, da Algeriet blev tildelt et straffespark. Manchester City-profilen misbrugte dog muligheden fra 11-meterpletten.

Den algeriske midtbanespiller Sofiane Bendebka formåede ganske vist at pynte på det enormt skuffende regnskab, da han scorede Algeriets første mål i slutrunden.

Mere om Algeriet

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Liverpool - Real Madrid
ANNONCE